Kunne du tænke dig at styrke vores salgsafdeling? extri:co har udviklet en stærk portefølje af produkter til Microsoft 365 platformen, derfor ønsker vi at styrke vores salgsteam med en talentfuld Account Manager, som brænder for at sælge køreklare software-produkter til forskellige interessenter i en virksomhed.

Du skal have en god brugermæssig forståelse for IT, og et stort drive for at opsøge, forfølge og lukke kundesager.

Jobbet

Med udgangspunkt i vores kontor i Herning, vil du komme til at indgå i et salgsteam, hvor dit fokus er på extri:co’s egenudviklede software-portefølje, som markedsføres under navnet RePoint. Der vil løbende være mange parallelle salgsaktiviteter, hvor du – sammen med den øvrige del af RePoint-produktteamet – skal sikre en succesfuld tilgang af nye kunder samtidig med en effektiv leverance af produkterne.

Dine primære arbejdsopgaver vil være centreret omkring opsøgende salgsaktiviteter på primært nye kunder, men med mulighed for pleje af en række eksisterende.

Herunder:

  • Opsøgende telefonsalg på egne og tildelte leads
  • Afholdelse af kundemøder, webinarer og seminarer
  • Udarbejdelse af og opfølgning på tilbud og aftaler
  • Udarbejdelse af salgspræsentationer

Vi lægger stor vægt på at du kan arbejde selvstændigt og vedholdende, samt evner at videreformidle de behov, som produkterne løser samt hvordan, overfor kunder.

Forventninger

Ønskekandidaten har minimum 2-3 års erhvervserfaring med opsøgende B2B salg, til mellemstore og større virksomheder i Danmark.

Vi forventer at du:

  • er performanceorienteret og kan fremvise gode resultater fra tidligere ansættelse
  • har gennemslagskraft over telefonen med et smil på læben
  • trives i et højt tempo

Det er desuden en fordel, hvis du har konkret erfaring med salg af software eller IT services, samt kendskab til Office 365.

Omkring dine personlige egenskaber forventer vi, at du arbejder selvstændigt, er selvstarter og tager initiativ til at søge viden til at løse en given opgave og problemstilling.

Vi tilbyder gode kolleger, en attraktiv lønpakke bestående af fast løn og provision, som afgøres af dine resultater, samt en række personalegoder; herunder en aktiv personaleforening, morgenmads-og frokostordning, pensionsordning, sundhedsforsikring m.v.

Vi har en uformel omgangstone, og vi behandler vores medarbejdere med respekt gennem ærlighed og kommunikation.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:

Key Account Manager
Dennis Svarre Laursen, Email: dsl@extrico.dk, Tlf: 28 43 27 38

Send ansøgning