extri:co søger IT-supporter

medarbejdere-i-kontormiljø
Kunne du tænke dig et job, hvor 2 dage ikke er ens? – så er det hos os du finder det!
Vi har en dynamisk og spændende hverdag med skiftende opgaver. Dette skyldes bl.a. vores meget brede kompetence portefølje, og dernæst vores mange forskelligartede kunder, der har hvert deres løsningsbehov. Vi har et stort ansvar over for vores kunder, og det stiller naturligvis krav til os som IT-hus, hvor ansvarsfølelse, passion og engagement er nøgleord.
Jobbet

Med udgangspunkt i vores kontor i Herning, vil du komme til at arbejde med telefon og mail support samt udføre onsite opgaver hos vores kunder. I jobbet vil du blive udfordret på bred viden om stort set alt inden for IT. Du vil fungere som 1. level supporter og dermed være den første person vores kunder møder i telefonen. Du vil indgå i et team, hvor evnen til både at kunne samarbejde og arbejde selvstændigt med et godt overblik er nødvendigt – også de dage det går stærkt.

Forventninger

Du er absolut udadvendt, engageret, fleksibel og har passion for IT. Du har samtidig et godt humør, og kan frem for alt smile i telefonen så vores kunder kan høre det! I dit arbejde kan du forstå kundens forretning, og dermed være med til at sikre, at de får det optimale ud af deres systemer. Du har talent for at sætte dig hurtigt ind i nye systemer, og kan naturligt tilegne dig ny viden. Du skal være serviceminded og parat til at omstille dig til de forskelligartede opgaver jobbet indeholder. Det er vigtigt, at du ser mulighederne og har erfaring med Microsofts cloud teknologier. En uddannelse som IT supporter vil være en fordel. Vi forventer, at du bor i lokalområdet eller maksimum en halv times kørsel fra Herning.

Tekniske kvalifikationer

Vi forventer du har indgående supportkendskab til et eller flere af følgende områder:
• Microsoft Windows 7/8/10
• Microsoft Server 2012R2/2016 (AD-struktur, GPO, DNS, RDS)
• Virtualisering (Microsoft Hyper-V & VMware)
• Netværks- og Wi-Fi fejlfinding
• Microsoft Office 365
• Microsoft Azure
• Fejlsøgning på superbrugerniveau

Vi tilbyder

Gode kolleger samt et spændende og alsidigt job i en virksomhed der har været i IT-branchen i mere end 10 år. Du får mulighed for at præge din egen hverdag, blive udfordret og samtidig udvikle dig. Vi har en uformel omgangstone, og vi behandler vores medarbejdere med respekt gennem ærlighed og kommunikation.

Er vi et match? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og CV til maj@extrico.dk.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Svend Lange på 9626 8700.