Med Michael Maul Pilgaard som ny mand hos extri:co er der nu endnu mere “power” på vores Power Platform- og udviklerhold.
Vi er glade for at byde Michael Maul Pilgaard velkommen hos extri:co. Michael kommer med en masse erfaring fra Administrations- og Servicestyrelsen, som understøtter Skatteministeriets koncern med service og administration.
Med sin baggrund som Lead Power Platform-konsulent/udvikler og It-arkitekt samt tidligere fullstack-udvikler har Michael arbejdet med projekter i alle størrelser – fra enkle opgaver, som at gemme filer fra e-mails, til at takle komplekse koncernfælles Power Apps med op til 8.000 brugere og alt derimellem.
Han har ikke kun leveret resultater, men har også ageret som en værdifuld sparringspartner for forskellige interessenter i koncernen og bidraget til at definere politikker vedrørende fx miljøer og DLP, for brugen af Power Platformen, på tværs af koncernen.
Michael bringer en imponerende track record med sig, og vi ser frem til at opleve hans ekspertise og passion for udvikling og Power Platformen fortsætte med at vokse her hos extri:co. Velkommen på holdet, Michael.