Davidsen satser på Azure, som fundament for datacenter og fremtidig udviklingsplatform

“Hos Davidsens Tømmerhandel har vi et ordsprog: ”hver for sig er vi gode, sammen er vi allerbedst” – netop derfor har vi brug for dem vi kan være de bedste sammen med.”

Jonas Birkegaard Kjær – IT-driftschef, Davidsens Tømmerhandel A/S

Baggrund:

Davidsens Tømmerhandel har gennem flere år forfulgt en IT-strategi om, at omlægge flest muligt af virksomhedens forretningsapplikationer til cloud services.

Dette med fokus på at mindske driftskompleksitet, mandskabsbindinger og omkostninger samtidig med en markant forøgelse af sikkerheden på tværs af det samlede IT-setup.

Det lokale datacenter var derfor blevet en udfordring med ældre hardware, som krævede fornyelse af service samt en større opgradering til nyt.

Overvejelserne gik på, om der skulle køres med et private cloud setup eller Azure cloud services.

Løsning:

Købmandskab er en integreret del af Davidsens DNA, hvor kosteffektivitet og fleksibilitet vægtes højt.

Dette, sammenholdt med licensmæssige synergier i forhold til SQL og Windows gjorde, at Azure blev valgt som den fremtidige platform og extri:co som samarbejdspartner.

Der blev etableret et fælles team med ressourcer fra extri:co og Davidsen til at håndtere migrering af datacenteret til Azure og i fællesskab blev arkitektur, opgraderings- og migreringsplan udarbejdet, hvor extri:co og Davidsen hver især udførte sekventielt opdelte puljer af migreringsopgaver.

Udbytte:

For Davidsen var det et vigtigt parameter at være med i migreringsforløbet, som har givet en stor opkvalificering for IT-afdelingen i selv at drifte og vedligeholde det samlede Azure setup.

Davidsen kan samtidig bedre udfordre eksterne applikationsleverandører i sammensætning af løsningselementer på platformen.

extri:co fungerer nu som fast sparrings- og driftspartner, hvor kost og driftssikkerhed er omdrejningspunktet samt optimal cloud udnyttelse rettet mod moderne PaaS og SaaS-baserede services i Azure samt Microsoft 365.

Om Davidsens Tømmerhandel

Davidsen er en 100 % familieejet handelsvirksomhed inden for trælast og byggemarked. Selskabet har i dag 22 forretninger i Danmark og en enkelt i Grønland. Davidsen har i mere end 75 år været en troværdig og seriøs samarbejdspartner for professionelle og storleverandør til private kunder. Davidsen har i dag ca. 850 medarbejdere. Den 23. august 2023 blev det annonceret, at den finske handelsvirksomhed, Kesko, har købt 90 procent af ejerandelen i Davidsen. Handlen afventer konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Ydelser
Kontakt
Dennis-Svarre-Laursen-Key-Account-Manager

Dennis Svarre Laursen
Email: dsl@extrico.dk
Tlf: 28 43 27 38