Firma arrangement – minigolf

Selvom vejret ikke var helt optimalt, fik vi hos extri:co afviklet vores store minigolf-turnering!

 

I dagens anledning var der udsigt til 20 huller, hvor der var ca. 5 hold med 4 personer på.

Efter en hård omgang opvarmning (en lille cupcake og en Carlsberg/sodavand), var holdene klar til at vise de fornemme færdigheder inden for minigolf.
I kampens hede blev der snydt, råbt (måske i frustration over huller der ligger på en bakketop?), men uanset hvad kom der en vinder ud af turneringen.

Stort tillykke til Kasper, som vandt førstepladsen og dermed også en pokal for den flotte indsats – selvom vi ved at du snød!

Efter turneringen blev der budt på en bid mad og drikke, hvor vi kunne nyde den skønne sommerregn, tætpakket under en enkelt parasol – det har også sin charme.