Nyudklækket datatekniker hos extri:co

By 17. december 2021 Uncategorized @da

Jonatan Løvig Borg har gennemført sin uddannelse i Data- og kommunikationsuddannelsen og er nu udlært datatekniker med speciale i infrastruktur og har i denne forbindelse været i lærer hos extri:co. I løbet af sin læretid har Jonatan afprøvet mulighederne med infrastrukturløsninger og har ellers været i kontakt og afhjulpet flere af vores kunder, med forskelligartede problemstillinger hele vejen rundt i deres miljø.

”Det har været spændende at få mulighed for at få kigge på konkrete problemstillinger hos kunderne, samt være med til at løse disse. Forløbet bekræfter mig i, at der er mange muligheder for forskellige opgaver rundt omkring i extri:co, hvis jeg ønsker det. Lige nu arbejder jeg primært med infrastruktur og sikkerhed, og det er et område, jeg brænder for,” forklarer den nyudklækkede datatekniker.

Direktør, Svend Lange supplerer: ”Jeg kan bekræfte, at Jonatan er en meget alsidig datatekniker, der kan løse mange forskellige typer opgaver inden for infrastruktur, sikkerhed og servere. Han er stille og rolig, og de andre kollegaer vil altid gerne have ham med på opgaver.”

Svend kan desuden fortælle, at extri:co glæder sig over, at Jonatan har sagt ja til at fortsætte som datatekniker med speciale i infrastruktur.

Det lå i kortene, at Jonatan skulle arbejde med IT. Han har en brændende interesse for IT generelt og der er ingen problemstilling han er bleg for at gribe med åbne arme. Det er en garanti at Jonatan spidser ører, så snart en problemstilling skulle diskuteres på kontoret, og ofte kom der et par forslag på bordet fra hans side.

Jonatan fortæller at han er meget glad for at kunne udvikle sig hos extri:co, da der falder mange forskellige opgaver på hans bord, og det viser også at virksomheden ikke er bleg for at give ansvar til sine medarbejdere. Udover dette har det også været vigtigt at det sociale var på plads, hvoraf Jonatan fortæller at han kan se en udvikling uden lige – dette kan extri:co i stor grad også bekræfte.

Egen lejlighed, IT og sociale arrangementer.

Det gode kammeratskab, Jonatan oplever hos extri:co, mærker han også i fritiden, hvor han mødes med kolleger: ”Ja, vi ses privat og vi spiser aftensmad sammen en gang om måneden, samt deltager i forskellige aktiviteter i området. Jeg synes, det er rart, at vi også har glæde af at mødes privat.”

Når Jonatan ikke hænger ud med kollegaer, bruger han sin fritid på computer, indrette hans nye lejlighed og er med til at afvikle sociale sammenkomster for NPH (red. NetParty Herning)

Jonatan afslutter officielt sin praktikperiode hos extri:co med udgangen af januar, men først skal han afholde en velfortjent juleferie og er tilbage på kontoret i det nye år, klar til at tage imod de mange forskellige kundeopgaver.

Stort tillykke, Jonatan 🙂