Store ændringer i CSP-programmet

By 17. januar 2022 Uncategorized @da

Microsoft gennemfører i 2022 de største ændringer på CSP siden introduktionen af licensprogrammet i 2015. Microsoft gennemfører i 2022 de største ændringer på CSP siden introduktionen af licensprogrammet i 2015. Dette indbefatter både en prisstigning og ændrede aftalevilkår, og de er gældende for alle kunder og partnere i hele verden.

New Commerce Experience

Den kendte fleksibilitet på CSP med at kunne justere ned på licenser fra måned til måned udgår med indførelsen af New Commerce Experience.

Baggrunden fra Microsoft side er et ønske om at standardisere købsvilkårene på CSP til at matche dem, som man har på de direkte aftaler med Microsoft (EA) samt deres kommercielle markedsportaler (Online).

De væsentligste ændringer for dig som kunde er følgende:

  • Man kan ikke længere frit reducere antallet af licenser, når man vil
  • Licenspakker og enkeltstående licenser låses særskilt i bindingsperiode, hvor reduktioner i antal først kan udføres ved udløb af bindingsperioden
  • Muligheder for bindingsperioder på New Commerce Experience:
    • 1 måned (20 % ekstra oven i normal pris)
    • 12 måneder
    • 36 måneder
  • Det vil være muligt at forøge antallet af licenser i hele forpligtelsesperioden
  • Opgradering til højere licensplaner vil i mange tilfælde være mulig i forpligtelsesperioden
  • Når køb af licenser foretages, er der 72 timer til at ændre/annullere – herefter ”no refund”

Det vil fortsat være muligt at betale per måned (også for 12- og 36-måneders forpligtelser), men man er forpligtet til at betale for den fulde forpligtelsesperiode for den oprindelige mængde licenser samt evt. tilføjede ekstra licenser. Kunden er samtidig prisbeskyttet i hele den valgte forpligtelsesperiode.

Prisstigninger

Der indføres prisstigninger fra Microsofts side på 6 udvalgte licenspakker, som berører de fleste kunder på CSP.

Introduktionen af de mange ekstra services inden for blandt andet sikkerhed, compliance og produktivitet er det væsentligste argument for prisstigningen fra Microsoft.

Der er allerede gennemført en række prisstigninger på udvalgte produkter i august 2021, blandt andet Intune og Microsoft 365 Enterprise Mobility + Security E3/5, som hver steg med 18 %.

Prisstigningerne varslet fra Microsoft per 1. marts 2022:

Microsoft 365 Business Basic (+ 20 %, fra $ 5 til $ 6)
Microsoft 365 Business Premium (+ 10 %, fra $ 20 til $ 22)
Microsoft 365 E3 (+ 12,5 %, fra $ 32 til $ 36)
Office 365 E1 (+ 25 %, fra $ 8 til $ 10)
Office 365 E3 (+ 15 %, fra $ 20 til $ 23)
Office 365 E5 (+ 8,5 %, fra $ 35 til $ 38)

Vær opmærksom på at de udmeldte prisstigninger i dollars ikke nødvendigvis vil være et præcist udtryk for procentuel stigning af den endelige pris i DKK, da denne ikke er fastsat endnu fra Microsoft.

Hvordan skal jeg forholde mig til ovenstående?

Der er flere muligheder for at håndtere skiftet bedst muligt for jeres virksomhed og udskyde prisstigningerne i op til 12 måneder. Det afgørende for, hvordan I skal forholde jer, kan koges ned til to spørgsmål:

  1. Forventer min virksomhed at skulle reducere antallet af medarbejdere med de berørte licenser i perioden fra marts 2022 til marts 2023?
  2. Forventer min virksomhed at skulle fastholde eller forøge antallet af medarbejdere med de berørte licenser i perioden fra marts 2022 til marts 2023?

Få mere at vide – kontakt extri:co