Velkommen til Jens

Begge ben solidt plantet i den jyske muld og fingeren på pulsen – det er gode egenskaber at have, når man arbejder “oppe i skyen”.

Og dét er netop, hvad der kendetegner vores nye kollega og Cloud Solutions Consultant, Jens Schjøtler Jensen, som begyndte hos os den 1. marts.

Jens er 40 år og har en bred IT-erfaring, som du kan glæde dig til at trække på. Han kommer fra Skattestyrelsen, hvor han det seneste år har arbejdet som Power Apps-konsulent. Tidligere har han arbejdet hos bl.a. BDO, IT Relation og Herning Kommune.