For to år siden havde extri:co fornøjelsen af Kasper Riis Hagelskjær, da han var i praktik hos os under sin uddannelse til datamatiker. Nu er Kasper tilbage og fortsætter (næsten), hvor han slap.
Det glæder os, at vi i februar kunne byde Kasper Riis Hagelskjær tilbage – tilmed som konsulent/udvikler med fokus på Power Apps i et stærkt team med Søren, Jens, Jacob og Patrick.
Efter sin uddannelse blev Kasper ansat hos Herning Kommune som RPA-udvikler. Hen ad vejen optog Power-platformen dog stadig mere tid.
Kasper er 27 år og bor i Herning med sin kæreste, og så er han – helt bogstaveligt – vant til at slukke ildebrande, da han også har et deltidsjob som brandmand i det kommunale beredskab.